Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!
Jeg er startet som spejderleder i den lokale gruppe, og det er helt vildt fantastisk og inspirerende. Der er noget utroligt smukt ved at være omkring børns nørklede, kreative hjerner. De ser verden på en måde, der er så ufiltreret og ærlig, at det næsten får en til at glemme, at man engang troede, man skulle have styr på alt.
For det er altid svært for mig bare at lande i noget nyt, uden at overtage og gøre det til mit med det samme. Jeg har den der indre refleks, der siger: “Okay, nu skal jeg/vi strukturere, planlægge, optimere og gøre det til det bedste spejderhold, der nogensinde har eksisteret!” Jeg skal lige have en finger i jorden og huske det handler om at være til stede. At lade børnene lede legene, finde på vanvittige idéer, og at jeg bare er der som en slags tryg voksen der bare sætter rammerne.
Så jeg forsøger. Virkelig. Jeg prøver at trække vejret, holde igen på mine “godt-men”-kommentarer, og bare lege med. For det er jo det, det handler om: At lege. At være nysgerrig. At lade børnene mærke, at deres idéer er værd at udforske også selvom de involverer at bygge hule af pinde, der med garanti vælter om to minutter… Haha
Det er altid virkelig interessant at se, hvordan leg integreres i en gruppe uden pædagoger 😂 (det er helt sikkert et plus nogle gange) For leg er jo ikke bare “noget, man gør, når der ikke er noget andet at lave”. Det er der, hvor børnene lærer at samarbejde, løse konflikter, og måske vigtigst af alt at det er okay at fejle. At det er okay, hvis hulen ikke står lige og vælter, eller hvis knuden ikke bliver perfekt. For det er i de der øjeblikke, de virkelig vokser.
Jeg elsker at observere, hvordan børnene bruger leg til at forstå verden. De opfinder regler, de forhandler, de griner, de bliver sure og så finder de ud af det alligevel. Og så står jeg der, spejderlederen, der egentlig bare er en stor nørd, der er helt vild med at se, hvordan de gør.
For det er jo det, der er det smukkeste: At genopdage verden gennem deres øjne. Og at indse, at nogle gange er den bedste ledelse den, der bare lader dem være
Det er helt vildt som det kan kilde i fingrene, når ungerne er i gang med at lave et eller andet, og man kan se bedre og mere effektive måder at gøre det på. Og når man kan se, at deres projekt med 100 % sandsynlighed ikke vil virke eller snart falder sammen. Man bør da nok granske hukommelsen for tekster om og fra fortidens kloge hoveder: Rousseau, Dewey, Piaget, Vygotsky, Fröbel osv… Viden overføres ikke passivt, men opnås aktivt gennem barnets egne handlinger og erfaringer. Læreren skal være en observatør, ikke en forelæser. Barnet skal være frit til at opdage og erfare verden uforstyrret. Der blev vist også snakket om at barnet bedst udvikles i samarbejde med en mere kyndig person. Spejder falder jo lige i hak med de gamle tænkere og filosoffer.
Mine unger går til spejder, og har da selv overvejet at søge noget lederfunktion. Men tror simpelthen ikke jeg har spejderånd nok. Eller inspiration nok til aktiviteter. Ungernes ledere er virkelig inkarnerede spejder-typer, og de har altid planlagt nogle ret fede aktiviteter. Det er sindssygt fedt at du gør det. Tager virkelig hatten af for jer der stiller op hver tirsdag og sommertider også i weekender for at udføre frivilligt arbejde som er mega gavnligt for ungerne. Mine unger elsker spejder. Tak for dit bidrag :)
Jeg har været spejder i et år som purung dreng, og på trods af det og et par år i tjenesten for kongeriget er jeg stadig ikke særlig spejderkyndig 😂 Jeg er stadig så forvirret over alt det, de laver og siger, st jeg føler mig helt på udebane, selv som pædagog. Det er dog befriende, at det er ungerne, der skal lære mig at være spejder. Det med, at jeg som voksen skal igennem de samme ting for at få mærkerne, er bare vildt fedt.
Derudover er det rart at blive leder midt i en sæson så er alle aktiviteter allerede planlagt, hæh.
Så afsted med dig! Hos os mangler der bare hænder generelt. Det er ikke altid nødvendigt at være leder eller have andre “store” roller. Det handler bare om at være der og give en hånd med.
Det var så sjovt, du nævnte Rousseau, Dewey og Vygotsky. De blev aldrig nævnt under min seminarietid, jeg måtte nærmest tigge og bede om at komme igennem Vygotsky… Skændsel! Alt skulle handle om Kant, Foucault, Habermas og… hvem var ellers de store i pædagogikken? Bourdieu? Hah, jeg har glemt det efterhånden, men husker tydeligt min skuffelse over valg af tænkere.
Anywho, du har ret, og netop derfor skiftede jeg mit tidligere frivillige arbejde (mentor for unge med angst og depression) ud med noget mere jordnært og udviklende.
Jeg skulle lige til at skrive en kommentar om, at jeg var til jobsamtale i går og at det egentlig var gået meget godt, så jeg sad med en god mavefornemmelse. Men arbejdsgiver kom mig sgu i forkøbet og indkaldte mig til anden samtale, selvom de havde sagt at den besked først ville komme i næste uge. Så nu kan gå på en velfortjent weekend (og måske drikke et par øl med gutterne i aften) :)
Fedt!
Tillykke med det, ser frem til at høre hvordan det går
Tillykke. Og held og lykke med 2. Samtale;)
God nyhed at starte weekenden med.
Det lyder lovende! Er det et godt job for dig?
Ja, det ville være en rigtig god stilling for mig. Jeg kunne sagtens se mig gøre karriere i organisationen. Det går for resten hurtigt lige nu, for jeg er også lige blevet inviteret til første samtale i en anden stilling samme sted!
Venter på at høre fra udlejeren til det rækkehus kæreste og jeg har kig på. Min hjerne har kørt 180 i timen hele natten. Næsten ikke lukket et øje. Gået rundt i lejligheden som et dyr og drukket mælk, tændt stearinlys og slukket dem igen. Der var fremvisning kl 10. Jeg ved ikke hvor længe sådan noget varer. Vi kunne ikke komme med, men det par, der var hurtigere ude end os, er der vist eller har været der nu. Hvis de takker nej er den vores fordi udlejeren virkelig godt kunne lide vores profiltekst.
Jeg ved godt at det bare er et lille rækkehus, men jeg kan næsten ikke magte tanken om at vi ikke får det. Prøver at indstille mig på det. Også selvom min hjerne allerede har planlagt haven og hvor stueplanterne skal stå og at jeg vil begynde at bage igen når vi får en ovn, der faktisk virker. Har sågar tænkt over hvor højt et juletræ vi kan få og hvordan vi pynter det, når nu det bare er os to i år. Vi får den ikke. Vi får den ikke. Vi får den ikke. Men kaprifolie, jasmin og sommerfugle buske ville være så fedt, hvis man må plante. Vi får den ikke. Vi får den ikke. Gad vide om man må så kløver? Vi får den ikke. Jeg vil have at hele plænen er kløver! Vi får den ikke. Alle de små dyr og væsner jeg vil male i hjørner og kroge i huset så vores venners og søskendes børn har noget sjovt at gå og lede efter når de er på besøg… Men vi får den jo for helvede ikke.
Det værste er at jeg ikke rigtig har noget at tage mig til på arbejdet i dag fordi jeg afventer feedback så jeg har masser af tid til at drive mig selv til vanvid Dx
Update 12:13: Udlejeren ringede. “Parret har valgt rækkehuset, så det er ikke længere ledigt.”
“Men øhm, faktisk så er det andet rækkehus ved siden af også ledigt, så hvis I lige kommer ud og kigger en dag når I kan, så er det jeres.”
Afsted! NU!
Hun sagde at vi skulle ringe tilbage på mandag da hun har bedre tid der. Umiddelbart lyder hun lige så interesseret i os som vi er i at komme ud og bo der, så jeg frygter faktisk ikke at hun giver det til nogle andre. Hun nævnte flere gange hvor meget vores profiltekst resonerede med hende på et personligt plan og hun lød meget reel. Så ja. Vi har lige weekenden til at få lagt en plan. Bliver nok mig, der tager derud alene på en eller anden måde. @,@
Nørj vi glæder os til at høre mandag, håber I klarer weekenden ;)
Tak! Jeg glæder mig også til at have noget mere at rapportere om, også selvom der er en tornado igang inde i knolden ligenu.
Tror weekenden kommer til at gå med at smide en masse lort ud. Det er ikke fordi vi ejer vildt meget i forvejen, men der er stadig en masse små og større ting der lige så godt kan ryge ud. Min kæreste har allerede været i gang. Tror næsten alt vi har stående i kælderen bliver kørt på genbrugsstationen. Det meste af det er lige til at smide i en container alligevel pga fugtskader og des lige.
Anyway, håber I har en god weekend også! 🤗
Årh ja, der er altid noget at rytte ud i ; ) Jeg er også imponeret, over hvor hurtigt, vi har fået fyldt loftet… og vi er endda “smålige” eller hvad det fine ord nu skulle være hah.
Og i lige måde!
Ja jeg tænker også at det er sådan det går når man får lidt mere plads xD glæder mig bare il at min kæreste får et ordentligt rum hvor han kan dyrke sine hobbyer ordentligt fordi de kræver plads og det er bare svært for ham i vores nuværende bolig. Det bliver simpelthen så godt for ham 🥰
Uh, hvad er det han leger med der kræver plads ?? 🤩
Jeg krydser fingre for dig! Men husk nu også at der findes mange andre boliger derude man også kan forelske sig i :)
Du har så evigt ret. Med mindre et eller andet går helt galt, så flytter vi ind i nabohuset. Jeg er helt rundt på gulvet ligenu.
Alenefar her: Mit mindste barn døjer med at koncentrere sig.
Jeg har det svært med at det jo nok kan tilskrives usundt medieforbrug og leder efter måder jeg kan ændre det på en god måde. Min datter på 10 døjer med at læse og bliver hurtigt afledt. Det keder hende helt vildt og jeg er bange for at det kommer til at hæmme hendes indlæring i skolen.
Jeg føler at det medietilbud der interesserer mit mindste barn, ødelægger hendes fordybelsesevne. Hun ser Netflix serier med dansk tale og YT på tv og sin telefon (der er begrænsning på) men det fylder en del i hendes hverdag.
Min store søn på 15 klarer sig ekstremt godt i skolen og hygger sig meget med gaming og træning i fritiden. Han er ekstremt god til at fordybe sig, og har gamet minecraft og meget andet, lige siden han kunne. Vi har altid hygget med det, og haft et pænt afslappet forhold til det, da han altid har passet sine ting og prioriteret korrekt.
Jeg synes balancen er svær med min datter i øjeblikket og føler ikke at jeg gør det godt nok for hende. Hun er tit hjemme fra skole et par timer før jeg har fri fra job og så går der for meget skærmhygge i den.
Jeg er selv inde i en retro-elskende periode og forsøger at finde tilbage til de ting jeg selv synes er sjovt.
Basically en anti-enshittyfikation af mit liv i alle aspekter og ønsker at gøre det samme for min datter, men det er sgu svært når man er oppe imod Jas og Mika, Netflix og generel junkieficering af al underholdning idag. Hun har jo ikke nogen følelse af at ting faktisk var lidt bedre i gamle dage. Jeg lyder gammel og sur, men er overbevist om at tempoet idag ikke kan være sundt.
Disney-dvder eller malebøger og puslespil er bare ikke specielt populære i særlig lang tid ad gangen.
Det fylder meget i mit hoved for tiden og føles lidt som en david mod goliath kamp.
Her er et både pædagog/far svar.;
Jeg kender den der følelse af at stå med en blanding af kærlighed, magtesløshed og et indre skrig af “Hvad laver jeg, er jeg overhovedet en god far?!”
Især når vi ser, hvordan skærme trækker i vores børn, og den der med tiden ift reelt bare at sætte sig ned med ungenre. Og så er der den der irriterende skyldfølelse, der lurer: Jeg burde gøre mere, jeg burde gøre det bedre.
Men lad mig starte med at sige: Du gør allerede noget rigtigt, fordi du tænker over det.
Det er et kæmpe skridt. Og du er en rigtig god forældre.!
Jeg tror, vi alle kender til den der kamp mellem det var bedre i gamle dage og hvordan pokker gør jeg det nu? Det er okay at føle sig splittet. For det er ikke kun din datters koncentration, det handler om; det er også vores egen forvirring over, hvordan vi navigerer i en verden, der er designet til at fange opmærksomheden og holde fast i den. Også er der det der med, at din søn trives med gaming, og det virker for ham.
Det er ikke sort/hvidt, og det er okay at anerkende, at det kan være forskelligt for forskellige børn. Nej faktisk det er forskelligt fra barn til barn.
Nogle tanker og små ting, der måske kan hjælpe dig (og mig selv) på vej:
Skab fællestid uden skærme, men uden at gøre det til en ting, men noget fælles. Nogle gange handler det ikke om at erstatte skærme med noget “bedre”, men om at tilføje noget andet. Prøv at invitere hende ind i noget, du selv brænder for. uanset om det er at bage brød, bygge noget, eller bare sidde og tegne side om side. Det behøver ikke være et “projekt”, bare noget, I gør sammen, hvor I er til stede. Min erfaring er, at børn og voksne, ofte har nemmere ved at fordybe sig, når de ikke føler sig alene med det.
Små, overskuelige udfordringer. så i stedet for at tænke “hun skal læse en bog”, så prøv at starte med ladd os læse 5 minutter sammen eller bare se på billederne og finde på en historie. Eller hvis hun nyder leg og konkurrencen så lave en lille konkurrence om, hvem der kan finde flest røde ting i stuen. Og evt videre så fortæl om dem, hvor bruges de ellers kan vi evt læse noget om det. Det handler om at skabe små øjeblikke, hvor hun oplever, at hun kan koncentrere sig og at det faktisk er sjovt.
“Retro” behøver ikke at være nostalgisk. Du nævner Disney-dvd’er og malebøger og ja, det kan virke old school. Men måske handler det mere om at finde nye måder at gøre de “gamle” ting på? Eksempel: Hvad med at lave jeres egne små film med hendes telefon (men uden at uploade dem)? Eller at bruge hendes interesse for Netflix-serier som udgangspunkt for at skrive jeres egne historier? Det er ikke om at kæmpe imod det, hun kan lide, men om at udvide det.
Tempoet er nøglen. Jeg tænker ud fra det du skriver, det måske er tempoet, der er det store problem. ikke skærmene i sig selv. Prøv at indføre nogle “langsomme øjeblikke” i hverdagen, hvor I bare er sammen. Det kan være at drikke te, lytte til en lydbog, eller bare sidde og kigge ud af vinduet. Det lyder måske banalt, men det er i de små pauser, hjernen får lov at lande.
Vær åben om dine egne udfordringer. Du skriver, at du er i en “anti-enshittyfikationsfase” det er helt vildt inspirerende! Det vil jeg endda gerne vide mere om. Måske vil hun? Fortæl hende om det. Sig: “Jeg synes også, det er svært at slappe af nogle gange, så jeg prøver at finde på nogle andre ting. Vil du hjælpe mig med at finde på noget?” Det gør jer til et hold, i stedet for at det bliver “dig mod hende”.
Ikke at jeg siger det er det, der sker, men måske følelsen i dig?
Slip perfektionismen. <3 Det er okay, hvis ikke alt virker. Det er okay, hvis hun alligevel ender med at se Netflix. Det vigtigste er, at hun føler, der er et alternativ og at hun ikke er alene med det.
Og så til dig selv: Du er ikke en dårlig far, fordi du ikke har alle svarene. Du er en far, der ser dit barn og prøver og det er det, der tæller. Du er en super far! Nogle gange handler det bare om at holde fast i de små øjeblikke, hvor det virker, og lade dem vokse.
Hvis du har lyst, kan vi snakke mere om det eller måske bare udveksle nogle “gamle” idéer, der har virket for os. Jeg har en masse halvfærdige projekter og tanker om, hvordan man kan gøre tingene lidt mere håndgribelige (og sjove) for børn.
Men husk: Det er ikke en kamp, det er en rejse. Og du er ikke alene, vi andre taber også tråden ift vores unger.
Og ja, jeg ved godt, det lyder lidt som noget fra en selvhjælpsbog. Men det kommer fra et sted, hvor jeg selv sidder og kæmper med de samme tanker. Blandet med lidt pædagog tanker.
Tusind tak for dit fantastiske svar 🥹 Jeg skal lige læse det nogle gange igen her i weekenden og tage det hele ind. Men tak, sikke en skøn måde at få weekend på!
Rigtig god weekend ☀️
Super svar du har fået fra @Sommerhaven@feddit.dk.
Kan kun tilskrive mig ideen om at opstille aktiviteter der udføres i fællesskab med dig der handler om noget andet. Der er stor forskel på at male, og at male med far. Bygge lego med far. Cykelture, rulleskøjter, vandreture, svømmehal osv. Kan du lure hvilke interesser du kan vække i hende?
