• bobslaede@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    19
    ·
    5 days ago

    sideloading

    Altså, at installere. De bruger kun det ord for at få det til at lyde forbudt, eller farligt.

  • SorteKanin@feddit.dkOPM
    link
    fedilink
    arrow-up
    15
    ·
    5 days ago

    Dystopiske tilstande simpelthen. Google har mere kontrol over den hardware man har købt og ejer end man selv har, efterhånden.

    • MBech@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      13
      ·
      5 days ago

      Og vores stat giver dem og Apple et duopol på styresystemer til telefoner, ved at begrænse hvad man kan installere MitID på.

    • 8oow3291d@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      5 days ago

      Jeg er ikke sikker på at jeg forstår problemet? Som artiklen skriver:

      Ifølge Google er idéen at bryde den “tidspres-taktik”, som mange svindlere bruger til at få folk til hurtigt at installere skadelig software.

      Det lyder på mig som et reelt problem. Og en 24 timers venteperiode er vel et godt kompromis? Det er jo kun en gang, at du skal gøre dette.

      Ja, det er uheldigt for folk som reelt har brug for sideloading. Men det er jo også uheldigt for mormor, som bliver snydt af svindlere, hvis en sådan ventetid ikke findes.

      • SorteKanin@feddit.dkOPM
        link
        fedilink
        arrow-up
        14
        ·
        5 days ago

        Google siger at deres motivation er pga. den slags svindel. Måske er det også en lille motivation og den officielle motivation der meldes ud.

        Men lad os ikke narre - hvis du spørger mig, så er Googles primære motivation for det her er at gøre det mere besværligt at omgå deres Play Store. De vil cementere deres de-facto monopol ved at tvinge folk til at bruge deres butik.

        Jeg synes ikke vi skal finde os i at vores kontrol af enheder vi har købt bliver taget fra os. “Men tænk på svindel!” er et argument der er nogenlunde på niveau med “tænk på børnene!”. Den rigtige løsning er at lære folk (ja, også mormor) at de ikke skal stole på alle og enhver der ringer til dem, og da slet ikke hvis de beder dig om at gøre noget lige her og nu på din telefon. Svindlere skal nok finde måder at omgå de der 24 timer på.

        Alternativet er at lade Google styre hvad vi installerer på vores telefoner. I det tilfælde har vi effektivt overgivet noget af vores suverænitet til Google og USA.

        • 8oow3291d@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          2
          ·
          5 days ago

          Men lad os ikke narre - hvis du spørger mig, så er Googles primære motivation for det her er at gøre det mere besværligt at omgå deres Play Store.

          Måske? Men hvordan ved du det?

          Rent intuitive, uden data, så tror jeg på dem. Social engineering svindel er en reel ting, et reelt problem.

          “Men tænk på svindel!” er et argument der er nogenlunde på niveau med “tænk på børnene!”.

          Jeg er helt enig i at “tænk på børnene” tit er misbrugt. Men 24 timers ventetid synes jeg er en ret mild omkostning, ulig de sindsyge løsninger som normalt forslås under “tænk på børnene”.

          Svindlere skal nok finde måder at omgå de der 24 timer på.

          På den måde kan du jo argumentere for at alle sikkerhedsforanstaltninger er meningsløse.

          Jeg har ikke tal på det, indrømt. Men intuitivt giver det mening for mig at en 24 timers venteperiode vil stoppe meget svindel. Det er et “numbers game”.

          • drkt@scribe.disroot.org
            link
            fedilink
            arrow-up
            5
            ·
            5 days ago

            Men 24 timers ventetid synes jeg er en ret mild omkostning

            Det er MIN computer. Det er MIT valg, hvad jeg gør med den.

          • SorteKanin@feddit.dkOPM
            link
            fedilink
            arrow-up
            5
            ·
            5 days ago

            Forstår godt dit perspektiv og jeg er sikker på at det også ville hjælpe på noget svindel. Men jeg mener helt principielt at vi ikke kan overlade den kontrol til Google.

            Måske? Men hvordan ved du det?

            Google er firmaet der fjernede “Don’t be evil” som deres motto. Hvis man kigger på hvordan store amerikanske firmaer som Google opererer, så er det meget tydeligt at det ikke er svindel der er målet her. Sådan opfatter jeg det i hvert fald. Jeg ville aldrig stole blindt på hvad Google siger, især ikke hvis der findes sådan en underliggende motivation som forklarer deres handlinger langt bedre. Tiden har desværre vist at man ikke kan stole på techgiganter som Google.

            Jeg synes slet ikke 24 timer er en lille omkostning. Det er en utrolig ulempe for alle apps der ikke vil være på Googles butik. Nok så besværligt at alle de apps vil miste en stor del af deres brugerbase. Det er ødelægger altså konkurrence, og det er lige det Google går efter.

            Forestil dig fx hvis MitID eller Rejsekort eller andre helt normale apps man bruger i hverdagen ikke kunne findes på Google Play Store. Skulle man så vente 24 timer med at downloade de apps? Det ville være sindssygt upraktisk. Så ved at indføre det her, så tvinger Google dybest set den slags apps til at findes på deres Play Store. Så de lukker muligheden for et Danmark uafhængigt af Google.

            På den måde kan du jo argumentere for at alle sikkerhedsforanstaltninger er meningsløse.

            Tja… jeg vil faktisk mene at næsten alle sikkerhedsforanstaltninger (når det kommer til IT-systemer skal jeg måske præcisere) bortset fra “brug din sunde fornuft” er meningsløse, til en vis grad 😅. Der er måske få undtagelser, fx brug af password manager. Men de fleste sikkerhedsforanstaltninger opnår meget lidt for stor ulempe for brugerne, og brugerne får tit en motivation for at omgå de foranstaltninger for at gøre hvad de skal.