Jeg må indrømme at jeg havde en opfattelse af at fængsler var bare lidt bedre til at rehabilitere folk ind i det lovlige samfund. Altså bare lidt bedre end 50%. Det er også bare inden for et år, gad vide hvor mange % bliver taget for kriminalitet inden for 10 år.
Samtidig er der også en udfordring hos “os” der er med til at rehabilitere efter afsoning ikke længere har mulighed for, at bruge de metoder og pædagogiske redskaber der virker. Foruden dette så er det selvf. underprioriteret og det er en firnurlig måde hvorpå der tænkes tid pr borger
Kan man ikke også antage at mere end 50 % begår kriminalitet. Det er bare “kun” 50 % der bliver opdaget.
Det synes jeg nok er noget af en antagelse… Måske der er et mørketal, men mange vil gerne ud af kriminalitet og kommer det også.
Jeg ikke sikker på om jeg har tolket det du skriver rigtigt, så bær over med mig vis jeg ligger noget forkert i det.
Jeg tror sagtens man kan ønske sig ud af kriminalitet og stadig begå kriminalitet. Vis det er det liv, den omgangskreds og de muligheder man bedst kender til, så kan andre livsvalg og veje virke uigennemskuelige uden pædagogisk støtte og opfølgning. Altså, tror jeg sagtens der kan være et relativt stort mørketal der sameksistere med et ønske om rehabilitering. Der er (ihvertfald hvor jeg er) sket ret store forringelser på socialområdet for voksne… jeg troe problemet med tilbagefald i større grad ligger i opfølgningen end fængslet mens dommen afsones.
Det er rigtigt… det er selvfølgelig kun dem der bliver taget i det, så 50% er vel kun en nedre grænse. Men hvor stor en procentdel der laver kriminalitet og ikke bliver taget, det er jo ret svært at sige.
